Virum-Sorgenfri Tennisklub / Boelvej 10/ 2830 Virum / Tlf.nr. (+45) 45 85 14 32 / kontoret@vst-tennis.dk

Bestyrelsens opgaver

Nedenfor kan du læse om bestyrelsens rolle, ansvar og de forventninger, der følger med arbejdet.

Overvejer du at blive en del af bestyrelsen?

Bestyrelsesarbejdet i VST er både givende og vigtigt. Du får mulighed for at præge klubbens udvikling – fra drift og økonomi til sociale aktiviteter og sportslige initiativer.

Herunder kan du se, hvilke opgaver og forventninger der er forbundet med rollen som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsesarbejdet består af følgende overordnede opgaver

  • Sikre, at der er sammenhæng mellem klubbens formål og aktiviteter
  • Sikre, at der vedvarende arbejdes med kortsigtede og langsigtede mål for klubben (dvs. arbejde med visioner for klubben og strategi for udførelse af visioner), og sørge for at der er en ansvarlig for hver handling i Målhierarkiet.
  • Sikre at der er en god dialog mellem medlemmerne, klubbens ansatte og bestyrelsen
  • Sikre, at klubbens vedtægter overholdes og er opdaterede i forhold til de udfordringer/forhold, der løbende måtte opstå i forhold til vedtægterne, og som der ikke er taget højde for
  • Styre klubbens økonomi og udarbejde og følge op på budgetter
  • Sikre, at foreningen lever op til sine forpligtelser overfor medlemmer og frivillige
  • Sikre, at medlemmer har indsigt i og indflydelse på klubben
  • Repræsentere klubben over for omverdenen
  • Fungere som arbejdsgiver overfor klubbens ansatte.

Bestyrelsesmedlemmers forpligtelser

  • Som bestyrelsesmedlem, har man ret og pligt til at udtrykke sin holdning/mening om alle væsentlige emner, der drøftes – eventuelt ved selv at rejse relevante emner på bestyrelsens møder.
  • Som bestyrelsesmedlem forventes man at være loyal overfor bestyrelsens beslutninger, og bakke op om disse beslutninger og holdninger, både i tale og handlinger overfor klubbens medlemmer og udvalg udadtil.
  • Hvis man får spørgsmål fra klubbens medlemmer, som vedrører andre udvalg end man selv er med i, så henviser man til de enkelte udvalg/sportschefen/administrationschefen afhængigt af spørgsmålets karakter
  • De enkelte bestyrelsesmedlemmer skal til alle tider handle loyalt overfor klubben, og så vidt muligt være forgangsbilleder for øvrige medlemmer i forhold til adfærd, handlinger og opførsel.
  • Som bestyrelsesmedlem er man valgt til at varetage klubbens almene interesser forud for egne personlige interesser, og skal i det hele handle i overensstemmelse hermed.
Vil du høre mere om bestyrelsesarbejdet i VST? 📧 kontoret@vst-tennis.dk

Nyheder