Virum-Sorgenfri Tennisklub / Boelvej 10/ 2830 Virum / Tlf.nr. (+45) 45 85 14 32 / kontoret@vst-tennis.dk

Overvågningspolitik i VST’s hal

Formål

Formålet med overvågningen er at forebygge og opklare kriminalitet, såsom hærværk, mod vores baner, udstyr og anlæg.

Overvågede områder & oplysningspligt

VST’s hal overvåges indvendigt med synlige kameraer, og der er opsat skilte ved indgange til hallen. Der optages kun billeder og ingen lyd.

Behandling og opbevaring

VST behandler overvågningsbilleder fortroligt. Overvågningsbillederne vil blive behandlet og opbevaret på VST’s egne servere, og kun vores administrationschef og formand i bestyrelsen har adgang til billederne. Overvågningsbilleder opbevares af VST i op til 14 dage, dvs. optagelsesdagen og de efterfølgende 13 dage. Overvågningsbillederne slettes af systemet automatisk når de er 14 dage gamle.

Optagelser kigges kun igennem, hvis det er nødvendigt pga. kriminalitet eller mistanke om misvedligeholdelse eller hærværk, og kun administrationschefen eller formanden må se på optagelserne.

Hvis VST modtager en anmodning om indsigt i overvågningsbillederne, vil de omhandlede overvågningsbilleder først blive slettet, når anmodningen om indsigt og en eventuel klagesag er færdigbehandlet. Herefter vil overvågningsbillederne blive slettet.

Videregivelse af overvågningsbilleder

Overvågningsbilleder bliver ikke videregivet til andre, medmindre VST modtager en anmodning om videregivelse af overvågningsbilleder og videregivelsen kan ske efter reglerne i tv-overvågningslovens.

Dataindsigt

Personer, hvis færden er optaget af et tv-overvågningskamera, kan rette henvendelse til VST med henblik på at få kopi af de overvågningsbilleder. Ved en sådan henvendelse skal VST som minimum have kopi af offentlige identifikationspapirer med billede, f.eks. kopi af pas, samt et tidsrum (inden for 1 time) hvor det forventes at personen optræder på overvågningsbilleder.

Dataansvarlig

VST er den dataansvarlige.

Ikrafttrædelse

Opsætning af overvågning er blevet besluttet af VST’s bestyrelse med orientering til alle nuværende medlemmer. Politik for overvågning er godkendt af formand Thomas Bertram den 5. februar 2026.


Denne politik er ikke fuldstændig, og vil blive opdateret snarest.
06/02/2026.

Nyheder